Om Rødding Frimenighed i Historisk Årbog for Rødding-Egnen 2009

Første søndag i advent 1909 indviedes Rødding Frimenighedskirke. 

Dette vil i hundredåret for indvielsen blive markeret på forskellig vis, bl.a. med en festgudstjeneste første søndag i advent med efterfølgende sammenkomst på højskolen, der, i tiden indtil kirken blev bygget, var hjemsted for frimenigheden. 

Endvidere har A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene formål skænket 2,9 mill. kroner til restaurering af kirken, og arbejdet vil gå i gang i jubilæumsåret. 

Her bringes en artikel om frimenigheden. Tiden fra menighedens stiftelse i 1874 til genforeningen er beskrevet af forhenværende frimenighedspræst Johannes Dommerby Jensen. Tiden efter 1920 er beskrevet af højskolelærer Georg Bendix. 

Læs hele artiklen i Historisk Aarbog 2009.

Den første frimenighedspræst Cornelius Appel ordineres 30. juli 1874 på Askov Højskole af Vilhelm Birkedal fra Ryslinge med deltagelse af pastor Svejstrup fra Vejen og andre præster fra den danske folkekirke fremmødt i embedstøj. De stævnedes af biskoppen i Ribe og sagen endte i Højesteret med mulkt på 200 kr. til Birkedal og Svejstrup og 100 kr. til de 10 øvrige deltagere.

Læs her Ingeborg Appels beskrivelse af ordinationen i 1874.