Midt i den mørke nat
lysene brænder.
Vi bærer lyset frem
i vore hænder.

Nu skal det stråle ud
og mørket sprede,
det bringer lys fra Gud:
alt er nu rede.

Budskab vi bringer med,
budskab om julefred,
Santa Lucia, Santa Lucia.

Nu brydes mørkets magt,
natten må vige;
som det var forudsagt,
kommer Guds rige.

Lyset kom til os ned,
søgte og fandt os,
vi så hans herlighed,
stå midt iblandt os.

Budskab vi bringer med ...

 

Holger Lissners Lucia-sang fra 1982

Vi bærer lyset frem ...